Temaerne

Tema 2: Centrum og periferi

Modsætningsparret centrum og periferi er allestedsnærværende for Samsø Energiakademi, for meget af det arbejde, vi udfører både lokalt og internationalt tager udgangspunkt i den krise, som tabet af autonomi og ressourcer udgør for klodens landzoner, når magten centraliseres og folk flytter ind til byerne. Som en del af det såkaldte ’udkantsdanmark’ er Samsø blevet udråbt til at være periferi – men giver det egentlig mening, når meget af samfundets både fysiske og ideologiske udvikling faktisk kommer fra udkanten? Vi har talt med kunstner Malene Lundén og partiformand Uffe Elbæk, der begge har udfordret det gængse centrum.

Kuratering: sort og hvid er hinandens modsætninger og illustrerer på sin vis dualismen mellem centrum og periferi. Men i den japanske kultur er ‘måske’ ofte opfattet som bedre end ‘ja’ og ‘nej’, og det fik os til at illustrere dette tema i grå toner, en slags visualisering af et nyt mødested mellem vores ofte så polariserede holdninger.


Tema 1: Resiliens

hvad er resiliens, hvad betyder resiliens for vores måde at være i verden på, og hvorfor har samsinger en særlig høj grad af resiliens? Gæsteblogger Ole Fogh Kirkeby, professor på CBS, har i Ude Godt skrevet blogindlægget “Hvad er skrøbelighed?” til dette tema, og under Hjemme Bedst funderer direktør for Samsø Energiakademi, Søren Hermansen, over emnet.

Kuratering: Farverige illustrationer og ‘overdrevne’ motiver ledsager dette temas sprudlende natur.