Hemmeligheder

Levende billeder og virkelige historier fra Samsø Energiakademi

 – af Malene Lundén

På denne her blog er det hele håndholdt. Derfor kan lyd og lyssætning og alt andet ind imellem opleves som udfordrende. Jeg ønsker nemlig at du som læser får mulighed for at komme helt med ud i de mangfoldige og spændende situationer, som os ansatte på Samsø Energiakademi ofte møder og udfordres i.

Hvad vil det sige at arbejde på en Ø? Og hvad vil det sige, at der årligt kommer ca. 5000 gæster til Samsø for at lære om øens sammenhængskraft i ønsket og viljen om at blive uafhængige af fossile brændsler 2030?

Bæredygtig omstilling er en bydende nødvendig udvikling, som vi alle bliver nødt til at være en del af. Med en global temperaturstigning på snart 3 plusgrader står vi ansigt til ansigt med ustabilitet og konsekvenser, vi ikke kender kraften af.

Derfor maner vi til en bevidst kommunikation, som er positivt fremmende og hverken spiller på frygtscenarier eller negative udsagn alla ”det kommer ikke til at ske”. Vi vil hellere, stille og roligt, fortælle og dele med dig hvordan vi har gjort på Samsø i kraft af hele øens Energiakademi.

De levende billeder og historier skal give dig oplevelsen af at vi er virkelige og vise hvor mange slags mennesker, der har en interesse, og handler for vildt derude på planeten.

Den posstive blog ML IMG_2714(1) from Energy Academy TV on Vimeo.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *