Other Story: At finde mennesket i orkanens øje

De er rejst fra Grækenlands kyster til amerikas midvest – alt sammen med det formål at sætte ansigter på de mennesker, de mener bliver overset, når de gængse medier dækker verdens brandpunkter. De er Other Story. Et 12 mand stort sammensurium af kunstnere, filmskabere og forskere, der med kameraet i hånden går på jagt efter fortællingen om mennesket i den store konflikt.

– Vi befinder os i krydsfeltet mellem journalistik, kunst, forskning og aktivisme. Vi vil fortælle individets historie i den store fortælling, lyder det fra Medeleine Kate McGowan, der er filmskaber og performancekunstner, og netop har været i Midvest i USA for at lave film om Lakota-indianernes kamp mod den olieledning, der står til løbe lige igennem deres reservat.

Hovedpersonerne skal dog ikke forholde sig til den konflikt, de befinder sig i hjertet af, men i stedet til mere jordnære ting.

– Vores projekt handler om den personlige fortælling. Derfor tager vi f.eks. til Grækenland og spørger flygtningene om, hvornår de sidst har været forelsket i stedet for, hvad de mener om flygtningekrisen i Europa, fortæller Medeleine Kate McGowan.

I Other Storys seneste film møder vi Phyllis Young, der er Lakota-historiker. Hun rejser lige nu frem og tilbage mellem UN kontorene i New York for at gå i dialog og kræve, at Standing Rock-området vinder sagen om den olieledning, der skærer sig igennem hele Standing Rock-området.

Hemmeligheder

Levende billeder og virkelige historier fra Samsø Energiakademi

 – af Malene Lundén

På denne her blog er det hele håndholdt. Derfor kan lyd og lyssætning og alt andet ind imellem opleves som udfordrende. Jeg ønsker nemlig at du som læser får mulighed for at komme helt med ud i de mangfoldige og spændende situationer, som os ansatte på Samsø Energiakademi ofte møder og udfordres i.

Hvad vil det sige at arbejde på en Ø? Og hvad vil det sige, at der årligt kommer ca. 5000 gæster til Samsø for at lære om øens sammenhængskraft i ønsket og viljen om at blive uafhængige af fossile brændsler 2030?

Bæredygtig omstilling er en bydende nødvendig udvikling, som vi alle bliver nødt til at være en del af. Med en global temperaturstigning på snart 3 plusgrader står vi ansigt til ansigt med ustabilitet og konsekvenser, vi ikke kender kraften af.

Derfor maner vi til en bevidst kommunikation, som er positivt fremmende og hverken spiller på frygtscenarier eller negative udsagn alla ”det kommer ikke til at ske”. Vi vil hellere, stille og roligt, fortælle og dele med dig hvordan vi har gjort på Samsø i kraft af hele øens Energiakademi.

De levende billeder og historier skal give dig oplevelsen af at vi er virkelige og vise hvor mange slags mennesker, der har en interesse, og handler for vildt derude på planeten.

Den posstive blog ML IMG_2714(1) from Energy Academy TV on Vimeo.